tirsdag den 21. august 2012

At svømme eller ej?

Jeg ved ikke hvorfor men triathlon har altid tiltalt mig. Jeg løber med jævne mellemrum (store mellemrum i år jeg er vist oppe på fire(!) gange i år) jeg er ikke vild med at cykle (på arbejde i hvert fald -kan godt lide at cykle en tur for at cykle en tur) og jeg kan ikke svømme.

Jeg fik aldrig svømmeundervisning i skolen, lærte noget asynkront brystsvømningslignende noget af mine brødre som barn og så fik jeg et par ene-timer i crawl på Playitas da vi var der på ferie denne sommer. Der stod det klart for mig at skal jeg gennemføre en triathlon (på sprint/dame/kyllinge-distancen) så skal jeg svømmetræne hver uge en hel vinter. Og af en eller anden årsag så vil jeg gerne prøve kræfter med denne sportsgren(?)

Men så er det at vi nu igen står foran en periode hvor manden min skal rejse. Nu hver uge, mandag til onsdag. Så er det dælme svært at få lagt motionen ind i en dagligdag som i forvejen er presset.Børnene har aktiviteter hver dag fra tirsdag til søndag, så det er presset.

Jeg prøver med djævlens vold og magt at holde fast i at komme til fitness en gang om ugen. Der er et crossfit hold onsdag morgen som er suverænt. Men det kan jeg godt vinke farvel til med mandens rejser, så kan jeg tage et tilsvarende torsdag eftermiddag. Men det eneste svømmehold på mit niveau i den lokale klub er om torsdagen...så skal jeg ergo satse på først cross fit så svømning -samme dag. Måske lige i overkanten.

Jeg har allerede bestilt en badedragt, for man svømmer jo ikke sådan i bikini. Men måske skulle man bare lade det ligge...og holde sig til lidt volley og lidt fodbold ind i mellem som det passer som supplement til fitness?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar